Jeg er cand.mag i dramaturgi med tilvalg i film og TV fra Aarhus Universitet. Mit slogan kunne være alle skal have råd til en dramaturg, men da det er blevet brugt i mange andre sammenhænge, så vil jeg heller bruge en dramaturg med mange kasketter. Det bunder i, at jeg har mange kompetencer, så udover at jeg er dramaturg, så kan jeg tilbyde flere ting.
Jeg har beskæftiget mig med lidt af hvert, der rummer en del forskellige farver på paletten. Jeg har mest arbejdet på mindre teatre, der har haft brug for en, som kan løfte mange opgaver på en gang. En blanding af kunstnerisk arbejde og administrativt arbejde, hvor jeg har udøvet dramaturgisk sparring både på manuskriptplan og på produktioner. Dertil har jeg været instruktørassistent i det omfang, at jeg har stået for en stor del af kommunikationen med hele produktionen, samt haft det overordnede blik over processen på produktionslederniveau. Jeg har stået for små PR opgaver, samt planlæggelse af premierefester og andre ad hoc opgaver, der skulle løses i forhold til produktionen.
Idégenerering og idéudvikling er to nøgleord, som jeg altid forholder mig til, når jeg skal vejlede en kunstner. Med forståelse for den kreative proces og kunstneres skabelsesproces, det gør at mit arbejde som dramaturg bliver frugtbart.
Teaterdramaturg
I en teaterproduktion er mit arbejde meget begrænset til observering i salen, og sparring med instruktøren udenfor salen. Instruktører har forskellige måder at arbejde på, og derfor er det vigtigt for mig, at der forventningsafstemmes i forhold til samarbejde. Sammen med instruktøren designer vi forløbet, da nogen ønsker sparring hver dag, andre en gang om ugen, og nogen vil have noter på skrift.
Jeg er med fra begyndelsen i teatersalen, da jeg bedst muligt kan gøre mit arbejde, hvis jeg kender processen, og ved hvad instruktørens vision er og kender de valg, der er bliver foretaget.
Film og TV - dramaturg
Med film og tv - serier er det også vigtigt, at vi sammen designer vores samarbejde. Jeg er meget fokuseret på, hvordan processen er i forhold til karakterer og plot, samt de filmiske virkemidler, der også har et fortællerlag. De filmiskevirkemidler har sin egen dramaturg, hvilket har lige så stor rolle som filmens fortælling, og dertil kræver opmærksomhed.
Jeg arbejder både med skriftlige noter, men også med tegninger for at visualisere, hvad jeg mener i forhold til klip og synsvinkler. Jeg har mest erfaring fra arbejde med tegnefilm, dertil er julekalendere et af mit specialer.
Manuskriptdramaturg
Et manuskript er begyndelsen på en fortælling, og det er for nogen sårbart, da der stadig er mange døre åbne. Det kan være et udkast af idéer, som har brug for vejledning. Jeg ser det som noget meget fortroligt, når der skrives et manuskript, så i den proces er jeg meget opmærksom på dramatikeren/ forfatterens vision og arbejde. Vi tilpasser forløbet sammen, også selvom det er hjælp til et nyt manuskript, førstehjælp til et udkast eller et manuskript, der ikke kan komme videre til scenen eller skærmen.
Ekstra i godteposen
Jeg har en bred viden indenfor historie, film, teater, sport og mange andre ting, hvilket jeg bruger i mit arbejde. Jeg bruger min viden om at fortælle i praksis som guide på Rosenholm Slot, hvilket gør mig rutineret i at fortælle historie for publikum, så fortiden bliver spændende og interessant.
Jeg er ekspert i fortællerstruktur, opbygning af karakterer, den røde tråd og ikke mindst den overordnede kreative proces, hvor idéer bliver genereret og udviklet.
Jeg har skrevet speciale om børne tv - julekalendere i dansk tv, hvor jeg udarbejdede en model for rammerne, der bør være i en tv - julekalender, for at den adskiller sig fra en tv - serie. Dette handler meget om en tv - julekalenders dramaturgi, hvilket er noget jeg er meget opmærksom på i forhold til genre, så der er nogle holdepunkter i fortællingen. Dog kan genre blandes, hvilket skaber en ny dramaturgi, der også er meget interessant, som jeg også synes er spændende.
Foto: Xandra Housted